DE UDVALGTE - FERRARI 458 SPECIALE APERTA

FERRONI | juni 2017

Oplev vores eksklusive serie, hvor vi sætter spot på de nøje udvalgte italienske superbiler, der alle kommer fra samme private danskejede samling.

Med en 348 GT Competizione, 360 Challenge Stradale og Scuderia Spider 16M i garagen, så var det næsten uundgåeligt for ejeren af disse biler ikke, at kaste sin kærlighed på den smukke 458 Speciale A, da den blev præsenteret. A - står for "Aperta" - hvilket betyder "åben" på italiensk - og med en forkærlighed for Ferrari's Spider-versioner, så faldt valget naturligt på Aperta frem for en standard Speciale.

Jeg møder 458 Speciale A på en af sommerens få varme dage og faktisk er vejret helt perfekt til, at lade Aperta'en smide toppen og komme en tur på gaden. Aperta'en er allerede kørt frem og det ses straks, at det er en helt fantastisk farvekombination, som ejeren nøje har udvalgt til sin limiterede model. Der er kun bygget 499 eksemplarer af Speciale A og kun fire er tildelt kunder hos den danske importør. Rosso F1 2007 - hedder farven - flankeret af den smukke blå og hvide stribe, der strækker sig fra bilens front og smukt glider ud til begge baglygter. Som noget helt unikt fik ejeren tilføjet en ekstra stribe lige over forruden for, at give Aperta'en den fuldendte linje fra front til hæk. De markante luftindtag i begge forskærme er holdt i bilens smukke farve og fjerner dermed ikke fokus fra Aperta'ens perfekte linjer. Det eneste karbon design - er tilføjet på bilens små "vinger", der er placeret lige foran begge baghjul. De er absolut ikke blot til pynt, men giver lidt Aperta'en et strejf af jægerfly, der skærer gennem luften. De enorme 20" hjul gemmer på de absolut bedste bremser fra Ferrari - nemlig deres berømte carbon-ceramic-braking system, der med knivskarp stabilitet holder Aperta'en på en lige linje under nedbremsning.

Kabinen i 458 Speciale A er et design-mesterværk i sig selv - Ferrari har ikke overladt noget til tilfældighederne. Udgangspunktet er stadig fra en standard 458, men her er tilføjet masser af kulfiber, karbon og ruskind med røde syninger - alt sammen i topklasse. Aperta'ens racer-sæder med de røde H-seler sørger for, at holde dig i et jerngreb, hvis du skulle få lyst til at udfordre Aperta'en. På instrumentbordet har Speciale A samme frække detalje som en standard Speciale - nemlig den markante lille vinge der strækker sig op fra midterkonsolen. Her findes de tre knapper med R, AUTO og LAUNCH er placeret.

Motoren i 458 Speciale A er Ferrari's prisbelønnede 4,5 L V8 med hele 605 HK ved 9000 omdr/min - hvilket der kan sende Aperta'en fra 0-100 km/t på kun 3,0 sekunder og 0-200 km/t på 9,5 sekunder. Hvis du har modet og evnerne, så har Aperta'en overskud til, at vride nålen helt om mod de 325 km/t + uden at tøve.

Jeg har gennem årene været både passager men også bag rattet af mange fantastiske Ferrari'er - og det er altid med en stor ydmyghed, at sætte sig i sædet i en bil af denne klasse - og ikke mindst når det som i dette tilfælde, er en limiteret udgave. Det første indtryk af 458 Speciale A er, at den egentlig er utrolig behagelig og komfortabel på turen gennem byen - især med tanke på hvad Speciale A faktisk kan og er bygget til. Speciale A kan angribe, når der bliver givet ordrer, men i denne klasse kræves også komfort når turen går hjem fra racetrack'en. Senere på turen rammer vi motorvejen og den lynhurtige 7 trins gearkasse, sender 458 Speciale A til den tilladte hastighed i løbet af få sekunder - her er ingen pause i trækket fra den imponerende V8 motor, der brøler lige bag ryggen. Ved almindelig rolig kørsel i byen, er lyden fra den 605 hestes V8 motor faktisk ret begrænset, men hiv den et par gear ned og slip så de italienske heste løs - så har du lyden for fuld styrke som alle Ferrari-fans elsker.

Ferrari 458 Speciale A imponerer simpelthen bare på alle områder - det her er så meget mere Ferrari end en standard 458 Spider - og ja hvorfor er den så dét. Speciale A har med sin rå racing attitude formået, at give chaufføren dét som Ferrari egentlig er - et fantastisk bilmærke med udspring i en imponerende racing-historie - og den følelse får man tydeligt, når Speciale A viser tænder. Selvfølgelig har 458 Speciale A en masse avanceret teknik, der giver chufføren sikkerhed, tryghed og komfort - men dette er vel egentlig blot en naturlig udvikling.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg elsker 458 Speciale A - både for dens smukke design, imponerende præstationer og benhårde overlegenhed. Og jeg forstår virkelig godt hvorfor ejeren af denne bil, har kastet sin kærlighed på de limiterede racing modeller i Ferrari's V8 serie - lige fra 348 GT Competizione og til 458 Speciale A. Det er på alle måder her, at du får denne fulde oplevelse af, hvad Ferrari er...!