SPORTSCAR EVENT 2021

FERRONI | Sep 2021

 

Sportscar Event er hvert går med garanti for at opleve et hav af imponerende superbiler - men der er også mulighed for at opleve både klassiske og moderne biler fra en masse spændende eksklusive mærker. Ferrari, McLaren, Maserati, Porsche, Mercedes og mange andre mærker var blandt årets deltagende biler. Sjællandsringen kunne i år slå deres rekord for indsamlet beløb, der rundede hele 1.071.000 kr - vildt imponerende! Hele beløbet går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Det er altid spændende at opleve årets felt af superbiler på Sjællandsringen, da der ofte venter flere overraskelser på dagen i forhold til deltagende biler - der er ofte kommet biler til i sidste øjeblik, som ikke fremgår af den offentlige liste. I år var der flere spændende Ferrarier med - både SF90, Portofino, 812 GTS, 488 Pista Spider og ikke mindst Sportscar Events egen F8 Tributo med selveste Jason Watt bag rattet. Oplev et lille udpluk af de lækre biler, der alle tog nogle hurtige omgangstider i den gode sags tjeneste.