SUPERCAR DAY

FERRONI | juli 2016

Der var superbil-fest for alle pengene på Sjællandsringen, da Supercar Day for første gang samlede nogle af verdens lækreste superbiler til et imponerende bilshow med både udstilling og banekørsel. Ferroni gæstede det  nyskabte event på en dag med høj sol og masser af hestekræfter.

Hos Oliver's Garage på den gamle AJ tank ved Skovshoved havn - kan man hver søndag i sommerhalvåret, møde nogle af Danmarks fedeste superbiler og specialbiler. I samarbejde med Bilmagasinet, danner Oliver's Garage ramme for dette fantastiske arrangement, hvor forskellige mærker af superbiler og specialbiler liner op til hygge og beundring for de mange besøgende. Oliver's Garage på AJ tanken er i dag café og ishus.

​Ferroni havde taget turen til Danmarks mest berømte tankstation - beliggende på Strandvejen i Skovshoved - i håbet om, at denne varme sommerdag ville trække nogle ekstra særlige biler til. Og vi blev absolut ikke skuffede. Solen bagte stærkt over Strandvejen denne søndag og mange mennesker var allerede søgt mod stranden, så der var masser af liv i den eksklusive del af Nordsjælland. Allerede kl. 10 var de første biler landet ved Tanken, En Porsche 911 Cabriolet og en Opel GT var de første, der havde taget opstilling langs café'en. Der gik ikke lang tid før flere biler trillede ind på tanken - en ældre Ferrari 348 ts, en Porsche 968 og en smuk gul Ferrari 360 Spider sluttede sig også til.

Efter ganske kort tid, så var hele området omkring Oliver's Garage fyldt til bristepunktet med en masse imponerende specialbiler og superbiler - og der var også mange mennesker, der havde taget turen forbi Skovshoved for at nyde de mange biler. Både drenge og piger - store som små kiggede på de mange imponerende biler - og der er ingen tvivl om, at der blev drømt mange drømme.

​Mercedes Benz SLS AMG, McLaren MP4-12C, Ferrari 360 Challenge Stradale, Ferrari 458 Italia, Lamborghini Murciélago, Dodge Viper, Aston Martin og mange flere - var blandt de spændende specialbiler og superbiler, der kunne opleves til denne dags Supercar Sunday. Ingen tvivl om, at det var den smukke røde Ferrari 360 Challenge Stradale, der løb med titlen som dagens smukkeste og mest imponerende superbil. Ganske få biler kan give en så helt fantastisk lyd som 360 Challenge Stradale. ​Skulle du have lyst til at opleve Supercar Sunday ved Oliver's Garage i Skovshoved på den gamle AJ tank - så er det bare at møde op søndage i sommerhalvåret mellem kl.10-12. Arrangementet er uden tilmelding, så der kan opleves forskellige biler ved hvert arrangement.