SUPERCAR SUNDAY

FERRONI | juni 2017

 

Bilmagasinet tog initiativ til dette fantastiske uofficielle arrangement, hvor folk med både superbiler og klassiske sportsvogne kunne mødes på den berømte AJ tank på Strandvejen i Skovshoved til lidt "sparke-dæk-hygge". Siden de første søndage med Supercar Sunday, så har både de mange ejere af superbiler og bilglade mennesker kigget forbi søndag formiddag - og der er biler for enhver smag. Nye potente Ferrari'er, klassiske Porscher og brutale Lamborghini'er har alle været omkring den gamle tankstation, der i dag huser caféen Olivers Garage - men stadig også fungerer som tankstation. 

Hvis ikke du har været forbi AJ tanken en søndag i sommerhalvåret, så er det bare med at komme afsted - der er dømt bil-hygge for både piger og drenge - unge som ældre.