Cool Car Race

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cool Car Race 2025

Feltet fra årets Cool Car Race væltede Taastrup.

Det blev et vanvittigt brag af en fest, da feltet fra årets Cool Car Race indtog pladsen ved Aston Martin Copenhagen i Tåstrup. De mange imponerende superbiler linede op side om side med alt fra de nyeste Ferrarier og Lamborghinier til en klassisk sænket Mercedes Coupé og en brutal HUMMER H1 på mission. Cool Car Race 2025 havde start på Torvet i Svendborg, og gjorde stop i Tåstrup og til sidst med mål i København på Ofelias Plads. 

 

Det var især Tåstrup der trak et imponerende stort antal besøgende til for at opleve Cool Car festen - på pladsen ved Aston Martin Copenhagen viste en håndfuld drift-kørere i et vanvittigt show hvordan, man tæmmer top-tunede biler i konstant sidelæns kørsel med dækrøg stående efter sig til publikums store begejstring. Selveste Erik W. Pedersen var trukket i arbejdstøjet igen, og viste hvordan, man holder bagdækkene varme på en Porsche GT4. Mens store dele af Tåstrup var indhyllet i hvid røg og lugten af brændt gummi, så var der masser af spændende biler fra feltet, der kunne nydes side om side foran Aston Martins domicil. Ferrari SF90, Lamborghini Revuelto, Porsche 911 GT3 RS, Ferrari 458 Speciale og mange flere var blandt de deltagende biler ved årets Cool Car Race. Årets Cool Car Race havde også deltagelse af flere kendte ansigter - Jens The Beast havde klemt de store overarme ned i en sort Lamborghini Huracan Spyder - Ejendomsmægler Lars Elbæk deltog med sin smukke Porsche 911 Dakar - og ikke mindst havde Jason Watt taget sin smukke klassiske Mercedes med luftundervogn med på årets tur. Ikke at forglemme at der også var fornem deltagelse af både Julemanden, Paven, Bamse og Kylling, Mario Brothers og en Nordjysk tvivlsom repræsentant for snaps.

 

Årets vinder af Cool Car Race blev bil nr 96 - en brutal HUMMER H1 med jesper Mortensen og Kenn Egtved. Du kan læse meget mere om Cool Car Race her!