Ferrari 488 Spider 70th Anniversary

Ferrari 488 Spider 70th. Anniversary

Mød Danmarks smukkeste Ferrari 488 Spider.

Ferrari kunne i år 2017 fejre sit 70 års jubilæum - og i den forbindelse skabte Ferrari Tailor Made i samarbejde med designerne fra Centro Stile - 70 helt eksklusive og unikke designs, der skulle føre Ferrari's historiske designs over på de nyeste modeller, som en hyldest til de mange smukke designs gennem tiden. Hvert design er kun udført i ét eksemplar på én af Ferrari's daværende modeller - California T, 488 GTB, 488 Spider og GTC4Lusso - 350 biler i alt fik disse historiske designs.

 

Kun Ferrari's allerbedste kunder blev tilbudt ét af de fantastiske design-options til en valgfri ny model - hvor Ferrari var sikker på en anerkendelse af historien og den eksklusivitet de 70 designs leverer.

 

Ferroni mødte dette fantastiske eksemplar - Livery Number #54 - der er en del af en eksklusiv privat dansk samling. Bilen - en Ferrari 488 Spider - hylder med sit smukke design vinderen af det Italienske GT Championship i 1993, der blev den fantastiske Ferrari F40 GT med chassis #80742 - kørt af Marco Brand. F40'eren var malet i de klassiske hvide, røde og gule farver, der repræsenterede sponsoren, MonteShell. Teamet bestod ydermere af en Ferrari 348 Challenge i samme design.

 

Den smukke Ferrari 488 Spider 70th Anniversary - ser fantastisk ud i det historiske design. Den hvide metallak skinner med et strejf af perlemor, så snart solen rammer den - og den røde og gule farve følger elegant 488'erens i forvejen smukke linjer. Der er ikke sparet på carbon detaljerne på dette eksemplar. Både Ferrari'ens Rear Air Ducts, Side Air Splitter, Fog Lamp og Rear Diffuser er udført i eksklusiv carbon. Kabinen prydes af smukt sort læder med røde syninger på både instrumentbordet, dørene og rattet. 488'erens sæder og centerkonsol er monteret med eksklusivt rødt læder, der tilfører bilen det fuldendte design. Hvert af de 70 unikke designs er alle udstyret med det eksklusive 70-års mærke på siden samt en ID-plade med navnet på den model design-inspirationen kommer fra.

 

Der er ingen tvivl om, at denne fantastiske Ferrari 488 Spider 70th Anniversary er en historisk, smuk og fantastisk hyldest til den legendariske Ferrari F40 GT fra MonteShell. Vi er helt forelsket i netop dette unikke design, der på fornemmeste vis  er bragt videre til denne Ferrari 488 Spider og hylder en historisk vinder i verdens mest ikoniske superbil.

MonteShell

MonteShell designet prydede både en Ferrari F40 og en Ferrari 348 GTC - og få andre bilmærker kan med stolthed føre deres mange racing-designs over til at blive historiske - men det kan Ferrari.

Med 70th. Anniversary serien blev hyldesten til MonteShell tiden et af de smukkeste historiske designs. Denne 488 Spider 70th. Anniversary er et sikkert bevis for en stolt racing-historie.