GUIDA

Historien, detaljen, modellen, kærligheden, foragten og en medrivende passion.

Lotec TT1000

Tysk tuning når det ikke kan blive vildere - Lotec TT1000.

Ferrari Testarossa var en af 80'ernes mest populære superbiler blandt yuppierne. Med sin brede bagende, popup lygter og de smukke gæller langs siden - så blev Testarossa hurtigt et designikon for Ferrari. Det lykkedes Ferrari at trække 385 HK ud af deres 4,9 L V12 motor - men for nogen var det ikke nok - og man ville slet ikke identificeres med tidens yuppier. Det tyske firma Lotec var i 80'erne kendt for sine potente motortuninger og ikke mindst lige så potente designændringer af luksusbiler. Ferrari Testarossa var slet ikke vild nok for det tyske firma, så de besluttede sig for at kaste sig over Testarossa og udvikle en brutal superbil under navnet Lotec TT1000 - men kun i 3 top eksklusive eksemplarer. 

Lotec ville gøre designet endnu vildere end Ferrari selv havde formået på Testarossa. Lotec TT1000 blev udstyret med et omfattende bodykit af karbon - inspireret af F40 med en stor hækvinge, F40 rude over motoren og en endnu bredere bagende. Men tyskerne var slet ikke færdige. Guldfælge skulle der til i 80'erne og en mere eller mindre vulgær rød læderkabine - kun flankeret af hvide instrumentskiver.

Motortuningen på Lotec TT1000 blev hævet til et niveau hvor, der næsten ikke kunne presses mere ud af den store V12'er uden at trække karbon-karosseriet fra hinanden. To enorme tuboer blev koblet til V12 motoren og kunne med dét vride vanvittige 1000 HK og et moment på 1.100 Nm ned til baghjulene. Topfarten blev hele 370 km/t og med 0-100 km/t på bare 4,1 sekunder.

Lotec TT1000 blev et eksklusivt, dyrt og vanvittigt projekt. Lotec TT1000 endte med at koste næsten 5 gange så meget som en standard Ferrari Testarossa tilbage i 80'erne - og næsten 3 gange så meget som en Ferrari F40. Prisen alene har ubetinget været en af årsagerne til det stærkt begrænsede antal producerede biler. Lotec TT1000 er nærmest vulgær - men samtidig et fantastisk ikon for de potente og brutale tyske tuning-projekter, der blev en del af 80'ernes drømmebiler. Vi mødte dette eksemplar af Lotec TT1000, der for nogle år siden blev handlet via Formula Automobile - efter sigende befinder bilen sig i dag i Monaco.

Ferrari 308 Spider by Lorenz & Rankl

Lorenz & Rankl var firmaet, der skar taget af flere Ferrari-modeller - Ferrari 308 var ingen undtagelse 

I 1984 blev firmaet Lorenz & Rankl GmbH & Co. etableret af Friedrich Peter Lorenz og Heiner H. Rankl, der begge havde en fortid i bilbranchen. Friedrich Peter Lorenz havde forinden selvstændigt bygget et antal af Cobra replica, der blev yderst populære blandt kunder, der ikke havde de økonomiske midler til en ægte AC Cobra. Under firmaet Lorenz & Rankl kastede de to herrer sig over flere spændende og til tider tvivlsomme ombygninger af bl.a. Mercedes og Ferrari. Fælles for Ferrari-modellerne var, at de alle blev ombygget til spider-versioner - modeller som Ferrari selv havde valgt ikke at producere. Modellerne 308, 328, 400, 412, 512 BB, Testarossa og 512 TR undergik alle Lorenz & Rankl's ombygning med henblik på at skabe den perfekte California-cruiser. Det var ikke alle Lorenz & Rankel's ombygninger af Ferrari, der var lige vellykkede set med nutidens øjne, men i 80'ernes tunings-dage i Tyskland, var ingen fredet. Der var dog en enkelt undtagelse - for Lorenz & Rankl fik et ønske fra den Saudi Arabiske kongefamilie om at bygge ét eksemplar af en Ferrari 512 TR Spider, hvilket blev et fantastisk resultat - se bilen her.

Denne Ferrari 308 Spider by Lorenz & Rankl er ét af ganske få producerede eksemplarer - og nu er den kommet på danske plader. I 1982 trillede den ud af de italienske fabrikshaller som en 308 GTSi - men for 45.030 DM på bordet lod Lorenz & Rankl bilen ombygge til en spider version. I dag ville det være helligbrøde at skære taget af en hvilken som helst Ferrari - uanset model og årgang - og ikke mindst så ville Ferrari sagsøge skaberen langt ind i helvede. Men disse ombygninger vidner alligevel om en fantastisk og vanvittig tid, hvor tysk tuning var uden grænser og intet var helligt.

Verdens mest kendte Ferrari.

Ingen anden Ferrari har fået så stor opmærksomhed som denne hvide Ferrari Testarossa fra 80'er tv-serien, Miami Vice.

Gennem årene har Ferrari formået at få flere centrale roller i både film og tv-serier som fx i The Persuaders, Magnum PI, Golden Eye og Bad Boys II - men ingen film eller tv-serie gav en enkelt Ferrari så meget opmærksomhed, som da den hvide Ferrari Testarossa dukkede op i den populære politi-serie, Miami Vice. Alene præsentationen af den hvide Testarossa fik sin helt egen scene i afsnittet Stone's War. Men som kendere af tv-serien ved, så startede den berømte serie med en helt anden Ferrari... - det vil sige ikke helt en Ferrari. I 1984 kom den første sæson af den vilde politi-serie med de to narkobetjente, Crockett og Tubbs, der arbejder undercover i Miamis kriminelle og eksklusive underverden, hvor jagten på narkoens bagmænd kører i højt tempo - og hvilken anden bil kunne den tjekkede politimand, Crockett, køre i end en klassisk sort 365 Daytona Spyder. Men ja - det var jo som bekendt desværre ikke en ægte Daytona Spyder. Firmaet McBurnie Coachcraft havde bygget den klassiske Ferrari 365 Daytona Spyder replica på chassiet fra en Corvette C3 og tilsat hvad der lignede en Daytona Spyder. Den lynhurtige Daytona deltog i flere scener med høj hastighed gennem Miamis gader lige indtil, Enzo Ferrari fik øje på den uægte Daytona i den meget popurlære tv-serie. Med så central rolle i serien var det mere end Enzo Ferrari ville være med til, så et større sagsanlæg blev iværksat mod folkene bag serien samt McBurnie, der havde bygget Daytonaen med krav om at fjerne Daytonaen fra serien øjeblikketligt. Men Ferrari vidste også godt, at den centrale rolle Daytonaen havde i serien, var af stor værdi for deres brand, så Ferrari indgik en aftale med folkene bag serien om, at de ville stille to nye Testarossaer til rådighed for serien. Folkene bag serien var dog ikke helt færdige med at provokere Enzo Ferrari, så Daytonaen blev mål for et misil i første afsnit af sæson 2, hvor den sprængtes i atomer.

To helt nye sorte Testarossaer med flying mirrors - chassis #63259 og #63631 - blev tildelt Miami Vice sættet, men pga. de mange aften- og natte-scener i serien ønskede produceren Michael Mann, at begge eksemplarer blev malet hvide, hvilket fremstod bedre på optagelserne. Men før den hvide Testarossa blev præsenteret for Crockett som hans nye undercover-bil i den berømte scene i afsnitet Stone's Wars, så havde den faktisk en optræden i sin oprindelige sorte farve i afsnittet When Irish Eyes Are Crying. Af ny respekt for Ferrari og ikke mindst prisen af en ægte Ferrari - så valgte man med hjælp fra Carl Robert at bygge en Testarossa replica af en De Tomaso Pantera, der skulle bruges i de mere krævende biljagter gennem Miamis gader.

Den hvide Testarossa blev et synonym på Miami Vice, hvide jakkesæt og sorte Ray Ban - og ingen anden Ferrari har nogensinde fået så meget film- og tv-opmærksomhed som netop den hvide Testarossa. I 2017 kom Testarossaen med chassis #63631 på auktion hos Barrett-Jackson med No Reserve - og blev desværre solgt for beskedne $151.800,00 - en helt vanvittig lav pris i forhold til den ikoniske titel. Hvor den berømte hvide Testarossa befinder sig i dag, vides desværre ikke.

Foto: ukendt

Den forbudte kærlighed.

308 GT4 må ikke ses som værende den billigste måde at blive Ferrari-ejer på - men som muligheden for at få et af Giovanni Bertones små mesterværker.

308 GT4 blev præsenteret for publikum for første gang ved Paris Motor Show i 1973 - bilen blev lanceret under Dino-navnet og blev den første 2+2 med centermotor. 308 GT4 skabte stor opmærksomhed med Bertones velkendte skarpe linjer, der kendtes fra bl.a. Lancia Stratos, Lamborghini Countach og Fiat X1/9. Ferraris kunder var ved første øjekast ikke begejstret for den nye Dino 2+2, der blev kritiseret for at ligne resten af Bertone-familien lidt for meget, hvilket også var et markant skift fra Pininfarinas blødere design. I 1976 forsvandt Dino-logoerne og blev erstattet af de originale Ferrari-logoer, der skulle slå fast, at 308 GT4 skam havde det rigtige Ferrari-dna. Med de nye Ferrari-logoer og erkendelsen af at Bertone faktisk havde formået at presse et nogenlunde brugbart bagsæde ind i 308 GT4 sammen med en centerplaceret V8 på 255 HK og en relativ kort akelafstand - kun 21 cm længere end Dino 246 GT - så begyndte GT4'eren at finde sine kunder. Blandt dem var bl.a. selveste Elvis Presley.

308 GT4 er en ægte italiensk bil af 70'erne - og med Bertones tidstypiske design, så giver de mange ikoniske detaljer smil på læben og til tider undren. Men det er dét smukke ved italienske klassikere, hvor ord som perfekte indstillinger, fornuftige placeringer og topkvalitet ikke var det vigtigste ved skabelsen af dem. Men i dag er det noget af dét, der er med til at skabe passionen for dem.

308 GT4 har aldrig været en solid investeringsbil, men vil man ud og køre Ferrari i den billigere ende af klassen, så er det muligt med 308 GT4, hvor anskaffelsesprisen er til den realistiske side under 450.000 kr. Dog skal man altid huske, at det ikke er billigt at køre i klassiske biler - heller ikke i en 308 GT4. Men 308 GT4 fortjener så meget mere, end titlen som den billigste Ferrari - Bertone skabte en smuk og tidstypisk italiensk superbil, hvor også lyden og lugten giver den helt rigtige fornemmelse af klassisk italiensk superbil. Bertone skabte et lille mesterværk, der fortjener en respekteret plads i Ferraris V8-historie.

Ferrari Dino 308 GT4 er vores forbudte kærlighed.

Racing i den gode sags tjeneste.

Husker du Thorkild Thyrring's fantastiske arrangementer med masser af hurtige biler, racing-stjerner og en god sags tjeneste - det savner vi!

Et imponerende felt af hurtige biler, en række af Danmarks største motorsportsstjerner, masser af asfalt og en god sags tjeneste. Dette blev en sikker succes for racerkører Thorkild Thyrring, der var idémanden bag Den Internationale Racing Festival, der gennem årene voksede sig større og større. Det første arrangement der blev startskuddet til de større Racing Festivaler, blev afviklet på Sjællandsringen ved Roskilde, hvor et mindre antal af eksklusive biler og kendte motorsportsstjerner samlede ind til Røde Kors - her var bl.a. den daværende Ferrari-importør Ole Damgaard-Nielsens Ferrari Testarossa det helt store trækplaster. Efter et par succesrige år på Sjællandsringen med et massivt stigende antal besøgende, voksede ambitionerne om et større arrangement med flere eksklusive biler og flere stjerner bag rattet. De bilglade danskere var vilde med kombinationen af velgørenhed, motorsportsstjerner og biler der kørte sidelæns.

Biler i Bella var danskernes favorit-udstilling uden sidestykke - alt fra familiebiler, drømmebiler og biludstyr kunne opleves på tætteste hold. Tusindvis af bilglade danskere besøgte Bella Centeret, når dørene blev slået op til et mekka for alt indenfor bilverden - og hvilket andet sted end Biler i Bella, kunne lægge asfalt til den lige så populære Racing Festival. Bag Bella Centeret - og med pit i den ene hal - opførtes en spændende bane, hvor de mange kendte motorsportsstjerner som Thorkild Thyrring, John Nielsen, Jason Watt, Kris Nissen og mange flere kunne kaste de hurtige og vilde biler sidelæns rundt. Men rammerne for Racing Festivalen voksede også hurtigt ud af den bane, der kunne etableres omkring Bella Centeret, så i år 2010 indtog Racing Festivalen store dele af området på det gamle Carlsberg bryggeri beliggende på Valby Bakke. En fantastisk bane blev etableret på området med udfordrende sving omkring de mange gamle bygninger. Med by-udviklingen af Carlsberg flyttede Racing Festivalen i år 2012 til Vigerslev Allé lige udenfor Carlsberg. Strækningen gik fra Vestre Fængsel og til Toftegårds Plads og retur. Med kun et par enkelte Chikaner på banen, var der lagt op til en højhastighedsbane i forhold til tidligere baner, hvor de mange sving, var dominerende for banens opbygning. De hurtigste biler som fx Ferrari 458 Spider præsterede hastigheder op mod 250 km/t på langsiden før, der skulle bremses voldsomt ned ved Sjælør Blvd. 

Den 25.-26. oktober 2014 bød Thorkild Thyrring, Dansk Råde Kors og et stort felt af danske motorsportsstjerner velkommen til det, der indtil videre skulle vise sig at blive sidste omgang af Den Internationale Racing Festival. En helt igennem fantastisk by-bane var etableret midt i Roskilde på Østre Ringvej - ikke langt fra den historiske Roskilde Ring. John Nielsen, Nicolas Kiesa, Thorkild Thyrring, Henrik Lundgaard, Erik Nielsen + flere - og ikke mindst Jan og Kevin Magnussen der havde fundet hjem til deres fødeby, var klar til at sende feltet af hurtige biler rundt på den perfekte bane med både hurtig langside og krævende sving. En ægte øredøvende Formel 1 racer havde også fundet vej til årets Racing Festival - kørt af Jan Magnussen. Hele 1.756.000 kr. blev der samlet ind til Dansk Røde Kors ved årets arrangement. Den Internationale Racing Festival har fra år 2008-2014 formået at samle lige knap 19 millioner ind til Dansk Røde Kors.

Den Internationale Racing Festival var en succes allerede fra idéen opstod - hurtige biler, motorsportsstjerner og velgørenhed var opskriften på et uforglemmeligt motorsportsarrangement. Med det umiddelbart sidste arrangement - i byen hvor dele af den danske motorsportshistorie opstod, så sluttede ringen også for Den Internationale Racing Festival. Thorkild Thyrring yndede ofte af bruge Elvis Presley's citat - "Always leave them wanting more".

Ja tak! - Bare én omgang mere...!

Kør grønt!

Farvel til rød - nu skal din Ferrari være grøn.

Danmark er ikke det land i verden, der er mest modig, hvad angår farver på Ferrari'er - her sejrer historien, traditioner og det sikre salg...! Men i de seneste år er en mørkegrøn bølge forsigtigt skyllet ind over alverdens eksklusive biler, og startet en fantastisk grøn mode. Bentley, Jaguar og Morgan er nogle af bagmændene til den mørkegrønne farve, og har en livslang historie forbundet med den, men nu rammer den mørkegrønne farve mærker som Ferrari, Porsche og Lamborghini.

For år tilbage var en mørkegrøn Ferrari både et yderst sjældent syn men heller ikke en eftertragtet vare på brugtmarkedet. Men finder du i dag en mørkegrøn F355, 550 eller nyere model som fx 488 Pista, så kan den faktisk meget vel vise sig, at være ret attraktiv og med øget markedsværdi - hvis den vel og mærke er original naturligvis. Og netop de lidt sjældne farver som grøn, kan være yderst svære at finde - igen pga af traditionen for den smukke røde farve. Med hjælp fra Tailor Made programmet hos Ferrari har de sjældne farver vundet ind - og det gør netop den mørkegrønne farve til et eksklusivt valg, hvor vi fremover vil kunne opleve mange flere Ferrari'er i de grønne nuancer.

Så er jagten gået ind på en brugt Ferrari - eller skal den nye Roma spec'es - så er farverne Verde Abetone og Verde British Racing nogle af dem, du bare ikke må gå udenom. Det er tid til at køre grønt!

Vi skal have klaplygterne tilbage!

Dårlig aerodynamik, vindstøj og til tider klodset design - klaplygterne var helt fantastiske!

Gearstangen i den åbne skiftekulsisse bevæges et par gange fra side til side, nøglen drejes og med et let tråd på speederen springer den smukke Ferrari 308 i gang i den mest fantastiske V8-lyd - flankeret af 80'ernes hotteste musik. Med et elegant vip glider de smukke klaplygter op, og lyser ned langs de højre bygninger i Hovedvagtsgade midt i København. Gæsterne på Café Victor er ikke i tvivl - det her er succes på 1. klasse. Yuppierne vidste, hvad der skulle til for at markere succes, penge og stil, når eftermiddagen skulle sluttes af på Café Victor - Rolex, smalt slips, den slanke attachemappe og ikke mindst en eksklusiv bil med klaplygter. De dyre drenge sigtede ubetinget efter Ferrari - mens de mere up-coming yuppier måtte gå efter modeller som Porsche 944, Toyota Supra og MR2. Den super lave Ferrari 308 med sine ikoniske klaplygter, var yuppiernes drømmebil nr 1 - og fra midt 70'erne og op gennem 80'erne var klaplygterne et synonym med den eksklusive sportsvogn. De fleste af Ferraris modeller gennem 80'erne og helt op i 90'erne var udstyret med de ikoniske klaplygter. Ferrari 308, 412, Testarossa, 348 og Mondial osv - alle modeller havde de klaplygter, en ægte sportsvogn krævede.

Mange af verdens mest eksklusive bilmærker var også udstyret med klaplygter - det var simpelthen ufravigeligt i jagten på det mest frække, eksklusive og sportsprægede design. Lamborghini Countach, BMW M1, Chevrolet Corvette, Lotus Esprit, Porsche 928 osv - alle ville have klaplygter! Pop-up headlights! Men det var ikke kun yuppierne og de dyre drenge, der var ude efter biler med de frække lygter - også den mere jævne men modebevidste mand og kvinde med de store skulderpuder, Lacoste polo'er og stramme jeans gik efter biler med et sporty look. Så de mere jordnære biler som Mazada 323F, Honda Prelude og Volvo 480 ES blev også produceret med de uundgåelige klaplygter.

Ferrari 456M GTA blev en af de sidste modeller fra Ferrari, der blev udstyret med klaplygter - og fra 1999 hvor 360 Modena så dagens lys, var det helt slut med klaplygter hos Ferrari. Fokus var kommet på bedre aerodynamik og mindre vindstøj fra de lodrette lygter, der rejste sig på fronten af bilerne. De fantastiske klaplygter blev lige så stille fortid. 90'erne var kommet, og de store bilmærker sigtede nu efter det samme - rene linjer - også med lyset tændt. Dette smittede naturligvis af på alle bilproducenterne. Lotus Esprit og Corvette C5 blev de sidste biler, der i 2004 sagde endegyldigt farvel til de fantastiske klaplygter.

Vi skal have klaplygterne tilbage!

Biler i Bella.

Engang fyldtes Bella Centerets store haller med en duft af ny bil, lyden af bildøre der gik op og i og et utal af brochurer blev delt ud.

Husker du de fantastiske biludstillinger i Bella Centret i København? Det gør jeg på bedste vis - og jeg savner den fantastiske bil-fest i de store haller mere end noget andet. Nedtællingen og ventetiden til Biler i Bella var for mig sværere end ventetiden er for børn på selve juleaften. Intet slog stemningen i Bella Centrets store haller, når de mange nye biler stod side om side. Lyden af de mange bildøre der konstant blev åbnet og lukket, mens duften af ny bil fyldte hallerne gjorde mig fuldstændig euforiseret. Biler i Bella var festen jeg nægtede at forlade - og når jeg endelig gjorde det, var det med en enorm stak bilbrochure fra de forskellige repræsenterede mærker.

Hvert andet år i det tidlige forår slog Bella Centret dørene op til den store biludstilling, der trak et imponerende antal bilglade gæster til. Fra torsdag til søndag var dørene åbne og 50-75.000 gæster besøgte udstillingen. I 1996 blev Biler i Bella endda tildelt titlen som international udstilling og strakte sig over 10 dage med hele 200.000 besøgende. P-pladsen var fyldt, de omkringliggende veje var fyldte og køen var mere end lang. Alle bilerne var her.. - både den fornuftige familiebil, de ny spændende modeller og ikke mindst superbilerne som fx Ferrari, Lamborghini og Bentley.

Den første biludstilling i Bella Centret kunne åbne dørene helt tilbage i 1976 efter flytningen fra Bellahøj og til den nuværende placering på Amager. Gennem årene voksede udstillingen markant og ikke mindst antallet af besøgende til den yderst populære udstilling, der trak hele familien Danmark til. I de tidlige år blev der lagt mange kræfter i fra udstillernes side så bilerne blev præsenteret på flotteste vis - og det var her man gjorde sig ekstra umage med at eksponere bilerne i et miljø med lyssætning og dekoration, der gjorde det enkelte bilmærke til noget helt specielt. Helt samme entusiasme mødte man ikke ved de enkelte bilmærkes bilhuse rundt om i landet, men udstillingen var en helt særlig fest for importøren og forhandlerne. Samtidig var der ikke de store krav fra producenten til, hvordan den enkelte mærke præsenterede sig i deres bilhuse.

Men omkring år 2000 begyndte producenterne over en bred kam at stille større krav til forhandlerne gennem standarder i forhandlerkontrakterne om, at investere i deres egne showrooms, som gjorde det muligt at eksponere bilerne på et helt andet niveau end tidligere. Målet og visionen var at skabe den helt rigtige brand-oplevelse for kunden. Og det faktum, at man i stigende grad investerede i showrooms som det sted hvor kunden skulle møde brandet fik langsomt også betydning for opbakningen til at deltage på biludstillinger - især nationale biludstillinger som Biler i Bella. Med et bagland der i stigende grad bad forhandlerne om at fokusere på deres eget showroom var det klart, at det desværre fik indflydelse på, hvad der var plads til i marketingsbudgettet og i kalenderen. Samtidig ændrede kundernes krav sig også til det at købe bil og man ventede ikke længere på at komme til en biludstilling for at se de nyeste modeller.

Dette kunne desværre mærkes på arrangøren, Belle Centret, så der blev skruet op for underholdningen til Biler i Bella for igen at ramme bredt og hive bil-folket til Amager. Racing Festival - med Thorkild Thyrring i spidsen - samlede et felt af kendte racerkørere og eksklusive superbiler, der blev afviklet sideløbende med ustillingen i nogle år. Dette betød, at besøgstallet igen accelererede til fx 72.000 gæster i 2008. Desværre blev kundernes nye måde at handle bil på - samt producenternes krav til deres forhandlere et for stort pres på den store biludstilling, og Biler i Bella måtte se i øjne, at tiden for de traditionelle biludstillinger på Amager var slut. I 2013 afviklede man for sidste gang Biler i Bella. 

Den danske kronjuvel.

Denne smukke Enzo med kun 251 km på tælleren - dukkede efter mange år op igen fra sit skjul i en diskret samling.

Denne helt fantastiske juvel af en Ferrari Enzo med kun 251 km på tælleren, blev for nylig leveret til sin nye ejer, Grant Baker i Auckland, New Zealand. Grant Baker er en kendt forretningsmand, racerkører og så er er han indehaver af en yderst eksklusiv Ferrari-samling, der rummer nogle imponerende biler som fx LaFerrari Aperta. Men nu har denne unikke og eksklusive Enzo taget plads i hans samling ved siden af de andre udvalgte Ferrari-modeller.

Den smukke Enzo i farven Giallo Modena er interessant på flere områder - blandt andet pga. farven, km-tallet og status som en-ejers. Men mest interessant er, at denne Enzo har været en del af en yderst eksklusiv privat dansk samling fra år 2004 til salget i 2019.

En kold fredag morgen i slutningen af februar 2004 - kom denne første danske Enzo Ferrari til landet. Enzo'en blev dengang leveret i en kæmpe trækasse bag på en lastbil, der havde taget turen direkte fra Maranello til den daværende importør, Ole Damgaard-Nielsen i Allerød, Nordsjælland. Modtagelsen af den fantastiske bil har uden tvivl været med stor begejstring og fascination. Enzo'en forblev dog gennem alle årene en hemmelig juvel, der aldrig fik lov til at gøre det, den er bygget til - nemlig at slippe sine 650 hestekræfter løs fra den enorme V12 motor. I mange år stod Enzo'en hengemt i kælderen under importørens store domicil i Allerød sammen med ejerens F50 og 550 Barchetta - senere samlede ejeren sine biler i sin private fly-hangar i en mindre dansk lufthavn. Under Copenhagen Historic Grand Prix i 2007 kunne Enzo'en dog opleves i en eksklusiv udstilling af diverse Ferrari-modeller, men ellers er den gennem alle årene forblevet gemt af vejen.

Grant Baker er i dag den nye lykkelige ejer af Enzo'en - der med sine beskedne 251 km bag sig, er en helt ny bil til trods for produktionen i 2003. Enzo'en blev handlet via den anerkendte engelske forhandler af luksusbiler, DK Engineering og har altså nu fundet sit nye hjem i Auckland, New Zealand. Jeg er overbevist om, at Enzo nu endelig får lov til, at blive brugt til det, den er bygget til og dermed får asfalt under hjulene. Enzo'en er stadig en juvel, men heldigvis ikke længere hemmelig.

Den sidste Testarossa.

Dette fantastiske danske eksemplar af en Ferrari Testarossa - blev den sidste fabriksnye Testarossa, der kunne leveres til en heldig kunde.

Ferrari Testarossa er en af de mest ikoniske modeller fra Ferrari gennem tiden - kun overgået af F40. Testarossa var enhver dreng og voksen mands drøm gennem 80'er og 90'erne - og med en rolle i den berømte tv-serie Miami Vice, så blev Testarossa netop et ikon. Testarossa satte sig øverst på troen over hippe superbiler i 80'erne og var fra starten dét som alle andre fabrikanter af superbiler efterfølgende har prøvet at blive.

Dette helt fantastiske eksemplar af en Ferrari Testarossa har haft en markant synlig rolle i den danske Ferrari-historie. Testarossa'en blev leveret fra ny i 1991 til den daværende Ferrari-importør og forhandler, Damgaard-Nielsen Automobiler som en lagervare og stod i forretningen i Hvidovre og senere Allerød gennem hele 17 år - faktisk helt frem til overtagelsen af Formula Automobile. Den smukke Testarossa i farven Giallo Fly - blev med tiden nærmest et varetegn for henholdsvis Damgaard-Nielsen Automobiler og efterfølgende Formula Automobiler. Testarossa'en blev gennem alle årene passet som den juvel, den faktisk var og det var kun ved yderst eksklusive arrangementer, at den forlod lokalerne, der dannede ramme om den danske Ferrari-import og forhandler. Testarossa'en var blandt andet med til den imponerende Ferrari-udstilling i Øksnehallen tilbage i 1998 og i Fælledparken 2007.

Marts 2008 meldte den første køber sig til den smukke gule Testarossa, der stadig fremstod som fabriksny med kun 400 km på tælleren. Den nye ejer valgte desværre at ændre farven på verdens sidste fabriksnye Testarossa - Giallo Fly blev til den klassiske Rosso Corsa. Der skal ikke være nogen tvivl om, at Testarossa'en blev imponerende flot med det nye udseende, men det blev desværre på bekostning af Testarossa'ens originalitet.

Den 7. september 2015 kl. 18.00 afholdte RM Sothebys en eksklusiv auktion på Battersea Evolution i London. Den nu røde Ferrari Testarossa med en lang dansk historie bag sig og en titel som en af verdens flotteste Testarossa'er, stod for at skulle under hammeren med en vurdering på mellem 160.000 - 190.000 £. Hammerslaget faldt på 151.200 £ - desværre ikke helt på niveau med vurderingen, men dog med en acceptabel pris.

Det er lidt vemodigt, at dette helt fantastiske eksemplar af en Testarossa - og med så lang dansk historie - desværre er ude af landet. Det er ukendt, hvor Testarossa'en har fundet sin nye ejer, men formentlig har den fået plads i en eksklusiv samling et sted ude i verden - måske har den endda endelig fået noget asfalt under hjulene.

Skal en Ferrari være rød?

Hvilken farve er Ferrari's oprigtige farve? - og skal en ægte Ferrari være rød? Vi dykker ned i Ferrari's farve-historik.

Skal en ægte Ferrari være rød? Det er der absolut delte meninger om blandt de mange mennesker verden over, der har en stor kærlighed for Ferrari. Med dette blog-indlæg - der er vores første på Ferroni.dk - vil vi kaste os ind i historien om Ferrari's røde DNA. Vi kan allerede afsløre nu, at vi har klare argumenter for, hvorfor en Ferrari bør være alt andet end rød - men også hvorfor det er en dødssynd at vælge andet. Forvirret!? - læs med.

Enzo Ferrari er kendt for at have sagt: "Spørg et barn, om det vil tegne en bil - og det vil helt sikkert tegne den rød."

Rosso Corsa er navnet på den røde farve, der har været Ferrari's identitet siden de tidlige racingdage - og Ferrari har holdt fast i den klassiske farver lige siden. Faktisk som det eneste racingteam. Det blev helt uundgåeligt for Ferrari ikke at føre den røde farve med over på gadebilerne - hvilket med tiden gav en lidt konservativ holdning til, at en Ferrari selvfølgelig kun kan være rød. i 1990'erne var helt op mod 85 % af de leverede Ferrari'er udstyret med den klassiske røde farve Rosso Corsa - og de resterende 15% var ofte i farverne gul og sort. Det var ikke kun kunderne, der fastholdte den røde farve på deres nye Ferrari. Folkene fra Ferrari bidrog selvfølgelig også selv med både et begrænset udvalg af farver, men fasholdte også traditionen omkring den røde farve, hvilket skabte identiteten.

Ferrari's øverste chef, Luca Di Montezemolo slog for nogle år siden fast i en leder i Ferrari's officielle magasin, at Ferrari er rød - det er dybt forankret i deres DNA. Af de nye modeller der i dag forlader samlebåndene hos Ferrari, er omkring 40 % i røde farver. De næst mest populære farver er sort og grå. I dag er Ferrari meget mere end den klassiske røde farve Rosso Corsa. For det første er Ferrari's farve-program næsten uendeligt i farvekoder - de farver der ikke findes, de skabes for den trofaste kunde. Men den røde farve har med tiden udviklet et utal af smukke nuancer. Rosso Scuderia, Rosso Fuoco, Rosso Berlinetta og nyeste farve Rosso Portofino. Dette er er blot nogle af de mange smukke røde nuancer, som Ferrari kan tilbyde sin mange kunder, når de nyeste modeller skal designes.

Skal en Ferrari så være rød? Ja og nej.. kigger vi på nogle af Ferrari's mange modeller gennem tiden, så ville det være en dødssynd at ændre farve på disse - tag fx 288 GTO - der kun blev leveret i Rosso Corsa - F40, F50 og Enzo, så er netop Rosso Corsa eneste tænkelige farve for disse modeller. Det samme gælder for flere andre modeller. Men Rosso Corsa mister desværre lidt af sin værdi, når modeller som fx 612 Scaglietti, FF og GTC4Lusso iklædes denne - men her vil mange af de nye røde nuancer redde den røde farve. Der er ingen tvivl om, at med de mange nye modeller fra Ferrari og de mange nye moderne farvemuligheder, så skabes der i dag nogle helt fantastiske og unikke biler - dette er blandt andet også takket være Ferrari's store brug af historiske farver. Om man vælger det traditionelle og historiske - eller bryder med samme, så har begge dele ofte vist sig at give bilen værdi. Udvalgte modeller i originale sjældne farver har vist tårnhøje auktionspriser - og i sidste ende er det oftest dét originale der tæller - uanset farve.