Ferrari 488 Pista Spider

Ferrari 488 Pista Spider

Ferrari har bygget den perfekte superbil - 488 Pista Spider.

 

Ferrari 488 Pista Spider er seneste model i den limiterede Spider-serie, der tæller F355 Spider Serie Fiorano, Scuderia Spider 16M og 458 Speciale Aperta. Med familiemedlemmer som disse, så kræver det noget helt specielt at træde ind i denne serie - og 488 Pista Spider er nemlig noget helt specielt. Ferrari 488 Pista Spider er ikke præsenteret som en limiteret model som sine tre forgængere, hvor produktionen ikke har været over 500 eksemplarer af den enkelte model, men prisen for Pista Spider er ikke i den lave ende, hvilket i sig selv begrænser antallet af købere og dermed produktionen. Ferrari kender sine kunder godt - og de ved hvem, de gerne vil have som købere af deres specielle modeller - og med dét er der lige det lille krav om, at for at købe en 488 Pista Spider, så tager du enten en GTC4Lusso eller Portofino med ved bestillingen...!

 

Dette smukke eksemplar af Ferrari 488 Pista Spider er en del af en privat samling, hvor den står side om side med forgængerne 458 Speciale Aperta, Scuderia Spider 16M og F355 Spider Serie Fiorano. Spec'et af denne 488 Pista Spider er et af de mest gennemførte til dato, hvor de mange lækre design-detaljer præsenteres eksklusivt. Den smukke dybe røde farve der flankeres af den blå/hvide stribe klæder virkelig Pista Spider'en - og de enorme carbon-fælge giver et brutalt men eksklusivt look. Kabinen er fyldt med en masse lækre carbon-detaljer, der er beklædt på både sæderyg, midterkonsol, dørsider og ikke mindst rattet. Lækker alcantara er monteret på både sæder, døre og instrumentbord. Der er ingen tvivl om, at ejeren virkelig har haft øje for selv de mindste detaljer, da denne 488 Pista Spider blev spec'et sammen med Ferrari's dygtige designcenter.

 

Ferrari 488 Pista Spider tager sig fantastisk ud både med taget oppe og nede - og tør du løsne tøjlerne lidt og lade Pista Spider'en slippe løs, så får du virkelig fornemmelsen af, hvad denne brutale men gennemførte smukke superbil kan præstere. Ferrari 488 Pista Spider er ubetinget den mest perfekte superbil.

2,8 sek!

Ferrari 488 Pista Spider sætter alt og alle på plads. Har du modet og evnerne, så kan tilbagelægge de 0-100 km/t på kun 2,8 sekunder - og de vanvittige 720 HK kan sende dig mod topfarten på lige over 340 km/t.

488 Pista Spider har så vanvittige præstationer, at selv den erfarne bag rattet skal vise respekt for den lynhurtige V8'er, der ånder dig i nakken.